Velkommen til Café Inderlien

 
2015 blev det sidste år for Café Inderlien. Vi har haft 13 fantastiske somre, og vi har oplevet meget mere, end vi nogensinde havde forestillet os. Bryllupper, trofaste stamgæster, fortvivlede nordmænd direkte fra færgen, særønsker til menuen, sene aftener med rosé, udsigt til krondyr, kroketsejre og folk, der løb fra regningen. Heldigvis er det sidste da kun sket én gang. Det hele har været en fantastisk rejse, vi aldrig glemmer. Nu har vi valgt at sige stop. Min mands helbred er desværre ikke længere godt, og vi har besluttet at holde inde, mens legen er god – mens vi stadig kunne præstere det med caféen, som vi ønskede. Vi kommer til at savne den travle sommer og de mange gode oplevelser med alle jer gæster. Tak for jeres besøg, støtte og rosende ord på vejen.